You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.
Her gælder lejeloven – lejligheden er din Når du er visiteret til en bolig, kan du kontakte ”Borgerservice”, hvor du bl.a. kan få svar på spørgsmål om boligsikring. Din udlejer er: Boligselskabet Viborg H.C. Andersens Vej 8 8800 Viborg Tlf.: 86 62 18 44 Inden indflytning udformer boligselskabet din lejekontrakt. Du betaler indskud direkte til boligselskabet. Ligesom endelig indflytningsdato og overdragelse af nøgler også foregår direkte mellem boligselskabet og dig. Du skal selv møblere din lejlighed For at sikre et godt arbejdsmiljø og undgå unødvendige belastninger af personalet, skal der ifølge lovgivningen udarbejdes arbejdspladsvurderinger. Lederen er ansvarlig for arbejdsmiljøet, og arbejdsmiljørepræsentanten laver arbejdspladsvurderingen. Ved indretning vil det derfor være en god idé, at tage personalet med på råd. En omrokering kan senere blive nødvendig, hvis dit behov for hjælp ændrer sig. Der er stik til telefon og TV. Du skal selv betale licens og en evt. aftale om kabel tv finder sted med boligselskabet. Du skal selv meddele og bestille flytning af telefonnummer til telefonselskabet. Det er vigtigt at gøre det i god tid. Har du har behov for nødkald, skal det visiteres som et hjælpemiddel.